Marius AnhaltKategori: Narrativet
-
Stærebroen
For længe siden, da verdenerne kun lige var begyndt at forme sig, fandtes der en væverske ved navn Astrid. Hun var en ganske særlig kvinde, der boede mellem stjernerne og spandt de smukkeste tæpper – tæpper, som holdt stjernerne på plads og gav dem deres lys og energi. Hendes hænder arbejdede utrætteligt, og hendes væv…
-
Historien om de to frøer
Engang for længe siden, levede der to frøer i hver sin ende af landet. Den ene boede mod øst, ved en kilde højt oppe i bjergene, hvor det klare vand sprang fra klipperne, og vinden susede mellem bjergtinder og gamle grantræer. Han kendte hver en sten og hvert et mosbegroet hjørne af sin kilde, men…
-
Horgmod og Skråke
For meget længe siden, dengang guderne var ganske unge og endnu færdedes blandt mennesker. Der kom en særlig skikkelse, som ingen kunne fordrive. Han hed Horgmod. Hvor end han gik, fulgte velstand efter – velstand og overflod. Han kunne få kasser og sække til at bugne med mere end hvad man havde brug for. Derfor…
-
Elara og troldene
Dybt inde i skoven, hvor sollyset sjældent ramte jorden, boede der en lille troldefamilie i deres hule under et stort egetræ. Den lille familie bestod af far Elo, mor Brisse og deres søn Jurk. De levede et stille og fredeligt liv i skoven, langt væk fra den travle verden udenfor. En dag, da Jurk var…
-
Troldene i Soltræet
Inde i midten af skoven, med hele tre dages vandring i en hvilken som helst retning for at komme ud, der står Soltræet. Det smukkeste og mest magiske træ i hele skoven. Træet står på en høj i en lysning, og giver farve og varme til alle dyr og planter, der er i skoven. Under…
-
Gnirk og troldeungerne
Der var engang en trold som hed Gnirk. Gnirk var så gammel og sur, at hans evige brok kunne få blomster til at visne og fugle til at falde ned fra himlen. Gnirk boede i hjertet af den største skov i hele landet, og han havde faktisk boet det så længe, og var så gammel,…
-
Isfod og rævene
Langt inde i de dybe mørke skove, boede en lille venlig trold ved navn Isfod. Isfod elskede sit rolige liv i skoven blandt træerne, hvor han passede på alle skovens dyr og nød lyden af susende blade og fuglesang. En dag, mens Isfod var ude og vandre i sin skov, hørte han nogle høje skræmmende…