Eventyr på rejse

En kærlighed til eventyr – på tværs af tid og kultur

Jeg har altid elsket eventyr. Magiske historier om naturens væsner, skjulte verdener og uventede helte har haft en særlig plads i mit hjerte, lige siden jeg var barn. Og blandt dem er det især folkeeventyrene – de mundtligt overleverede fortællinger, som generationer før os har hvisket videre ved bålets skær – der har fascineret mig mest.

Det forunderlige ved folkeeventyr er, at de på én gang er dybt forankrede i den kultur, de er vokset ud af – og samtidig er de universelle. Når man begynder at dykke ned i eventyr fra forskellige egne af verden, opdager man hurtigt, at håb, frygt og drømme har meget til fælles, uanset hvor man kigger hen.
Måske ændrer landskabet og væsnerne sig, men essensen – hjertet i eventyret – banker i den samme rytme overalt.

Derfor kan stort set alle eventyr tilpasses til et hvilket som helst andet sted i verden.
Ikke alle, naturligvis – nogle er uløseligt bundet til deres oprindelige kontekst – men mange eventyr rummer en fleksibilitet, som gør dem i stand til at rejse på tværs af kulturer og slå rod i nye egne.

Man ser det også i mytologierne, hvor guddomme fra vidt forskellige traditioner ofte har så meget til fælles, at man næsten skulle tro, de var én og samme – blot iført nye navne og symboler. Eller også har fortællerne bag haft tanker og drømme, der lignede hinanden på tværs af hav og ørken.

Min kærlighed går til folkeeventyrene fra hele verden.
Men selvfølgelig har jeg en særlig forkærlighed for de nordiske – for det er her, jeg har mine rødder. Det er i de mosbegroede skove og den nordiske muld, sammen med trolde og alfer, at mine egne drømme bor.

Jeg elsker at lade eventyr rejse – og ændre sig.
Jeg elsker tanken om, at én person kan skabe et eventyr, som får en anden til at drømme, som så videregiver det til den næste – og den næste. Og når eventyret har rejst langt nok, er det måske blevet helt anderledes, end det var til at begynde med.
Men det er stadig lige så magisk. Og det bygger stadig på det samme fundament, den samme nerve.

Derfor læser og fortolker jeg eventyr fra andre lande og kulturer – og forsøger at nordificere dem, hvis man kan bruge det ord. Jeg lader fortællingerne tage nye former og farver, så de passer ind i den nordiske natur, mytologi og folketro. Her hvor jeg er. Her hvor eventyret nu bor.

Det handler ikke om at tage noget fra det oprindelige eventyr, som en tyv stjæler et æg fra en høne – men snarere om at lade fortællingerne få nyt liv i en ny jord. Præcis som jeg forestiller mig, at skjalde og vandrende fortællere gjorde engang. Hvor jungledæmoner måske bliver til jætter, og de mystiske væsner fra bambusskove får nye skikkelser blandt grantræer og stendysser.

Lige nu arbejder jeg på en samling af helt fantastiske eventyr med japansk oprindelse, som jeg er i gang med at fortolke og nordificere. Det er både en hyldest til de originale fortællinger – og en legende opdagelsesrejse ind i, hvad eventyr kan blive til, når de får lov til at gro i en ny muld.

Der ligger allerede nogle af dem her på siden, og jeg glæder mig til at dele endnu flere med jer.